PARFORHOLD OG IDENTITET
– En inspirationsaften om kærlighed og seksualitet.
Steen Degn vil denne aften, med en god portion varme og humor, fortælle om de 5 vigtigste ting til et godt liv med kærlighed og seksualitet. Undervejs får du/I et livsbekræftende og oplysende foredrag om de 2 køns udfordringer og forviklinger med hinanden i vores postmoderne tidsalder.
Steen vil, på baggrund af mange års personlig og professionel erfaring, fortælle om bla. betydningen af primærfantasier, krybdyrhjerne, onsdag-lørdagssex, parallelliv, tantrasex, single-kultur, swingerklubber, anima og animus-komplekser, sexafhængighed, skilsmisserekorder og de berømte kameler der af og til må sluges.
Alle er velkommen, uanset om du er single eller i et parforhold.
Foredraget kan bookes ved henvendelse til Steen på 22322719 eller på steen@idacademy.email